Landets måske vigtigste medarbejdere mangler ambitioner

Omkring en tredjedel af alle beskæftigede i Danmark. For mange af os, er det en størrelse, vi har hørt mange gange før. Andelen, der er ansat i vores offentlige sektor. Det er dog ikke størrelsen af den offentlige sektor – av! – der skal på dagsordenen her. Det er dens potentiale.

Offentligt ansatte er sødere, men mere sjuskede

I en analyse viste vi (People Test Systems), at der er markante forskelle på personligheder inden for det offentlige og det private arbejdsmarked. Analysen er baseret på 220 svar fra 1395 ansatte i både det offentlige og det private. 

Berlingske Business bragte glad historien om, at offentligt ansatte er ’sødere’ end ansatte i den private sektor. Den er også god nok: Offentligt ansatte tænker både mere positivt om andre mennesker, er mere tolerante og rummelige. Men her slutter eventyret så for de offentligt ansatte – eller deres (politiske) ledere, om man vil. Og for os alle. For når lønninger til offentligt ansatte udgør et sted omkring 18 pct. af BNP, må det siges at være en sag for os alle, at analysen også viste, at alt, hvad der hedder ambitioner, visioner og karrieredrømme, er koncentreret i det private. Det er en mangelvare blandt offentligt ansatte. Det samme gælder risikovillighed, viljestyrke og gennemslagskraft. Og måske en smule overraskende – i lyset af polemik om nulfejlskultur i det offentlige – er ansatte i det private tilmed mere planlæggende, punktlige og har mere ordenssans. Der er mere sjusk i det offentlige.

På de offentlige arbejdspladser gemmer sig en glemt forretning

Man kan tale om arbejdskultur eller ’born to be’. Om hønen eller ægget. Ikke desto mindre taler analysen sit tydelige sprog og bekræfter stereotyper, som flere har.  Så lad os ikke dvæle ved at kaste med mel og mudder – som da den nylige debat om frokostpausen raserede. Lad os gøre det bedre. Det handler om ledelse. Om den allerøverste ledelse.

Når socialrådgiveren kun bruger en femtedel af sin tid sammen med borgeren, siger det mere om en sektors glemte fokus på opgaven end om bare socialrådgivernes afkrydsningslister og hang til kaffe. I maven af de offentlige arbejdspladser gemmer sig en glemt forretning. Ledelsen har glemt forretningen.

Giv de offentligt ansatte mål, så de kan opleve succesen ved at nå dem!

Hvad skal der til? Offentlige ledere mangler ofte klare mål – fordi de ikke får dem, fra deres politiske opdragsgivere, og fordi de ikke kræver dem. Fælles ansvar er ingens ansvar. Tag ansvar!

Derfor er den første opfordring til den offentlige leder at få gjort mål og succeskriterium for deres organisation klart. Helt klart. Tag de ansatte med ombord på den båd, der skal sejle til målet. Vis dem målet, så de ved, hvad de arbejder mod, og hvilken rolle den enkelte har. Erstat sagsbehandling med business cases. Det kan synes banalt, men en af de største udfordringer, jeg ser i mit samarbejde med offentlige ledere, er at definere en ’bundlinje’, og formidle den udi organisationen.

Den næststørste udfordring, jeg ser, er, at der ikke bliver fulgt op på de mål og succeskriterier, der er. Organisationen bliver ikke involveret i, om målene nås. På den måde får ansatte sjældent del i succeserne. Det hæmmer naturligt drivet for at kæmpe. Det hæmmer visioner og viljestyrke. Det hæmmer den enkeltes performance.  Derfor er den anden opfordring at fokusere på at lade den enkelte blive en del af succesen.

Sidst er der systemets rigide hierarkiske karrierestruktur, som er en ben-spænder for ambitioner og karriereorientering. Hvis man ikke kommer hurtigere frem ved at kæmpe, hvis der ikke er plads til armbevægelser, og hvis man ikke kan konkurrere med sine kolleger, hvor kommer incitamenterne til at tænke nyt så fra?! Det har vi ikke råd til, når noget af det, som den offentlige sektor skriger allermest på er innovationskraft og evnen til at løse opgaver på nye og mindre ressourcekrævende måder.

Når jeg møder samarbejdspartnere i det offentlige, er det typisk de mest hårdtarbejdende mennesker. I hvert fald på ledelsesgangene er der ingen grænser for viljen til løbe den ekstra meter. Mine fordomme her om andet er for længst gjort til skamme, og det er værd at bide mærke i, at der ikke noget i undersøgelsen, der peger i retning af, at offentligt ansatte er mere dovne.

Hvis vi skal løfte effektiviteten i den offentlige sektor må vi starte indefra. Og oppefra. Det er ikke de offentligt ansatte, der skal ændre holdning. Det er ikke de offentligt ansatte, der er dovne. Men den øverste offentlige ledelse har glemt forretningen. De kører på rutine, uden retning, mål og visioner, for det lægger sektoren ikke op det, som det er i dag, og det smitter af på de offentligt ansatte. De – landets måske vigtigste ansatte – vrides for ambitioner. Det underminerer innovationen, og det spænder ben for den offentlige forretning.

Torben Tolstøj
CEO, People Test Systems