Dårligere mellemledere er sikker farvel til talenter

Mange virksomheder mister deres talenter inden for få år eller måneder. Alt for ofte viser det sig, hvis man undersøger det helt til bunds, at det er en dårlig mellemleder, som er problemet. Faktisk er utilfredshed med chefen opsigelsesgrund nr. 1 til, at talenterne smutter – og hopper direkte hen i armene på konkurrenten. Hvordan undgår du at miste dem?

I undersøgelser både fra HK i Danmark, samt det europæiske Ennova, viser det sig, at hver anden medarbejder forlader deres job på grund af dårlig ledelse. I bund og grund handler problemerne om en enkelt faktor: Empati. Des mere loyalitet og forståelse der er mellem medarbejderen og deres nærmeste chef, des bedre er dine muligheder for at beholde dine talenter. 

Så i stedet for at være overrasket eller negativ over medarbejderens opsigelse, så stop og tænk over hvorfor den opsigelse landede på dit bord. Det vil være den spæde start på vejen mod at skabe en virksomhed, der er i stand til at fastholde talenter.
 

Hovedproblem: Dårlige ledere udhuler din talentmasse

Der kan selvfølgelig være mange og flere grunde til at forlade et job, ikke mindst i en verden hvor konkurrencen er uendelig og mulighederne mange. Det er dog bemærkelsesværdigt, at halvdelen af alle ansætte angiver lige netop ledelsen, som den overvejende grund. Der er altså en yderst signifikant sammenhæng i mellem forholdet medarbejder og leder – og medarbejderens lyst til at blive i jobbet. Så hvorfor ikke have et godt forhold chef og medarbejder imellem?

For medarbejderne, er de vigtigste parametre: Tillid, transparens og udviklingsmuligheder. En leder uden empati, vil aldrig have øje for disse. En dårlig leder vil endda ofte gøre det stik modsatte. Det er derfor vigtigt at finde en leder, som kan forestille sig livet i medarbejderens sko.

Derfor bør moderne virksomheders ledelse rette et skarpt fokus på netop en bestemt persons egenskaber – lederen.  
 

Vær perfid omkring kvaliteten hos din næste leder

En dårlig leder er bad for business. Dårlige ledere vil ikke kun resultere i udhuling af talentmassen, men vil også sænke produktiviteten. I dag er det muligt at skille uempatiske ledere fra, meget tidligt i processen via tests. Det er dog samtidig vigtigt, også at give lederen tid til at "lede", ikke blot i forhold til processer og projekter, men i forhold til personer. For rigtig mange mellemledere ender som "skraldeopsamlere" og sidder som lus imellem to negle, mellem ledelse og medarbejdere – og får hverken forståelsen for den situation – eller rum til at håndtere den bedre. Det kan altså også bidrage til rent faktisk at opdrage en mellemleder til at blive dårlig.

Dagens ledere træffer mange beslutninger og bliver målt og vejet på resultater, i forhold til et bestemt KPI i et af virksomhedens mange excel-ark. På vejen mod virksomhedens omsætningsmål, kan de glemme at fokusere på den vigtigste ressource, nemlig medarbejderne. 

Det kan virke kontraintuitivt og indlysende, men det er desværre realiteten, at man i de fleste danske virksomheder ikke fokuserer på medarbejdertilfredsheden. Det kan virke omsonst at sætte endnu et KPI i excel-arket, som handler om de bløde værdier, men hvis det er det, der skal til, for at virksomheden afsætter den værdifulde tid til at se deres medarbejdere, så er det bestemt et forsøg værd.

Derfor bør virksomheder opstille et eller flere KPI'er omkring medarbejdernes tilfredshed og forhold til deres leder. At gøre det målbart, kan tilmed kridte banen op, for også at understøtte en god leder af mennesker, til at yde en indsats med incitamenter til at forbedre forholdet til medarbejderne, i form af lønregulering baseret på tilfredsheden, bonus eller andre parametre, der "institutionalisere" ledernes fokus på deres medarbejderes tilfredshed. 

Torben Tolstøj
CEO, People Test Systems