Service assistent til administration, koordinering og køkken

 

Hos People Test Systems A/S oplever vi en vedvarende, stærk og stabil vækst i antallet af kunder og omsætning. Vi søger endnu en dygtig og motiveret medarbejder, som ønsker at være en del af et team, der vil gøre en forskel, og som sætter kunder og service i centrum. Brænder du for at facilitere og har du et stærkt praktisk gen, som bidrager til en fantastisk hverdag og stemning, så er det dig, vi står og mangler i People Test Systems.

 

Ansvarsområder

Køkken, forplejning, lettere rengøring, servicering af huset samt lettere kontorarbejde og gode vipes.

 

Primære arbejdsopgaver

Forplejning til både interne og eksterne møder bliver en af hovedopgaverne. Der vil også være mindre rengørings- og oprydningsopgaver i huset, så kontor og mødelokaler hele tiden fremstår rene og præsentable. 

Assistance til at understøtte ledelse og konsulenter, samt mindre ærinder i byen kan også forekomme. Ligeledes bliver det din opgave at vedligeholde køkken og kontormaskiner. Du vil her få ansvar for administration og koordinering til samme og næste dags møder, planlægge budget og indkøb af kontorartikler etc.

Når der afholdes certificeringer, konferencer og kundearrangementer, vil du stå for store dele af koordineringen og eksekveringen.

Din profil

  • Energifyldt, smilende og på bolden, selvom der er mange i huset og der bliver spurgt om ekstra
  • Du har øje for personalepleje og eksekvering
  • Du sørger for rene og ryddelige lokaler, med et blik for detaljen
  • Du yder god servicering af ledelse, medarbejdere og gæster i huset
  • Du overholder hygiejnestandarder og FIFO principper
  • Du overholder budget og tidsrammer
  • Du er mødestabil og proaktiv

Forventet arbejdstid 35 timer: mandag-fredag fra klokken 7.00-14.00

Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du får kolleger med høj faglighed, der brænder for deres arbejdsopgaver, og hvor du med dit initiativ og professionelle indstilling får mulighed for at præge fremtiden.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen. Ser du dig i rollen bedes du sende din ansøgning, CV og relevante papirer senest 6. august 2017 og gerne snarest, da vi vurderer ansøgninger løbende til Christina Tocado Grünwaldt på mail: ctg@peopletestsystems.com.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan adresseres til Christina Tocado Grünwaldt på telefon 8833 0000.

 

Om People Test Systems A/S:

People Test Systems har siden starten af 1990'erne udviklet og leveret professionelle erhvervspsykologiske testværktøjer til private og offentlige virksomheder, både nationalt og internationalt. Vi besidder en høj faglighed med fokus på de stigende krav til at identificere og kortlægge talent og potentiale på alle niveauer i en organisation. Vi uddanner, certificerer og tilbyder videreuddannelse til brugere og sikrer, at de har forståelse for og kompetencer til at benytte de forskellige testværktøjer, på et højt og professionelt niveau, som er værdiskabende for virksomheden.

People Test Systems leverer og udvikler markedets mest præcise testværktøj til professionel personvurdering. Vores mission er at give ledere og HR i virksomheder og organisationer det bedst mulige redskab til at identificere, matche, motivere og beholde deres medarbejdere. Dette for at forstærke den personlige og den forretningsmæssige effektivitet og produktivitet.

 

Læs mere om People Test Systems på vores hjemmeside: http://peopletestsystems.com/