Når feedback-fedteriet tager overhånd

blachmann PTS.jpg

Vi er blevet så bange for at træde hinanden over tæerne, at vi, i stedet for at sige tingene som de er, ender med at fedte for hinanden, når vi giver feedback. Det giver os ikke bare et forkert selvbillede, det frarøver os også vores udviklingsmuligheder på arbejdspladsen.

Af Torben Tolstøj, adm. direktør i People Test Systems

Fredag d. 14. maj var knap 100 mennesker mødt op til vores netværksarrangementet ’Sig det som det er’. Temaet var oprigtig feedback.

Altså den sande feedback, hvor man ikke pakker virkeligheden ind i glanspapir, men i stedet ærligt beretter om den, som man ser den. Jeg synes, at det er et interessant tema i en tid, hvor evner som anerkendelse, rummelighed og empati er altdominerede. I People Test Systems ville vi gerne se på skyggesiderne af disse bløde værdier.

Til at gøre os alle sammen klogere havde vi inviteret Thomas Blachmann, der om nogen er kendt for sin ærlige og direkte feedback. Særligt én af Thomas Blachmann’s pointer har efterfølgende fæstnet sig hos mig.

At vi mangler selvtillid til at skille os ud og være os selv.

For allerede der, hvor vi, i vores febrilske kamp for at passe ind, ikke er os selv, starter skuespillet og uærligheden. Kampen om at passe ind gør os simpelthen indirekte og uærlige - i stedet for direkte og ærlige.

I frygt for ikke at passe ind tør vi måske ikke bryde med den anerkendende kultur og fortælle en kollega, at noget simpelthen ikke er godt nok, selvom det er vores arbejde.

Resultatet er, at kollegaen går rundt med et helt forskruet selvbillede. Præcis som dem, der stiller op i X-factor uden en tone i livet. Og det er spild af godt potentiale, når mennesker laver noget, de grundlæggende ikke har talent for.

Blachmann kalder de gode råd en pligt. Den betragtning er jeg helt  enig i. Du skal nemlig ikke give de gode råd for din egen skyld, men for modtagerens skyld – derfor er det en pligt at give de gode råd, selvom de kan være ubehagelige at give.

Den ærlige feedback skal naturligvis gå begge veje. Du må aldrig blive blind for magthierarkiet, der er på enhver arbejdsplads. Det går ikke, hvis det kun er chefen, der giver ærlig feedback og hans eller hendes ansatte responderer med fedteri. Så begynder arbejdspladsen nemlig at tage mere karakter af Kejserens nye klæder end en seriøs arbejdsplads.

Mener jeg så, at man skal gå 100% Blachmann på alle ens kollegaer? Nej, det gør jeg ikke. Manden er voldsomt inspirerende, men jeg mener, at man må afstemme sin direkthed, alt efter hvem man taler til.

Tingene skal måske leveres en smule mere gelinde, hvis du taler til en genert og tilbageholden type, mens du kan være mere direkte, hvis du taler med én, der har lige rigeligt med selvtillid.

Det handler som altid om at kende dine kollegaer og vide, hvad der er motiverende og udviklende for dem, og hvad der ikke er.